KORSHØJ
GOURMET SERVICE

EVENTOR samarbejder med Korshøj Gourmet Service, der laver mad til receptioner, firmafester og andre sammenkomster med inspiration fra Middelhavets køkken. Det hele er frisklavet på stedet og kokken fortæller om menuen og råvarerne. Så får gæsterne samtidig en gastronomisk oplevelse uden prisen er svimlende.

SLUT MED KEDELIG MAD
Menuen er det der huskes ved ethvert arrangement, så kvaliteten er altafgørende. Når maden leveres i varmekasser og serveres timer efter, kan den let komme til at virke kedelig. Men det råder Korshøj Gourmet Service bod på.

MEDITERRANEAN INSPIRATION
Med inspiration fra Middelhavets køkken sammensættes en spændende menu, hvor alt er frisklavet på stedet af 1. klasses råvarer. Kokken er naturligvis til stede under arrangementet og kan forklare gæsterne, hvad det er de spiser. Og det behøver ikke at være dyrere end traditionel diner transportable.
Til gengæld får gæsterne en madoplevelse, som de vil tale om længe efter.

MENUERNES SAMMENSÆTNING
Korshøj Gourmet Service har mange spændende menuforslag, men menuen kan naturligvis sammensættes efter ønske. Temaerne er: Alt Godt fra Havet, Den Græske Buffet, Middelhavs Buffet, Luksus Middelhavs Buffet, Det Traditionelle Kolde Bord. Indenfor disse temaer kan indholdet sammensættes på kryds og tværs.

HER ER ET EKSEMPEL
Middelhavs buffet med italiensk minestrone suppe, hele ovnstegte laks, krydderstegte rødfisk, kogte krabbekløer og pillerejer, hvidvinsdampede muslinger. hvidløgsstegte hummerhaler, hele røgede makreller, salat med røget ørred, græske frikadeller i tomatsauce., græske kartofler, rissalater, tzatziki, mixed salat, oliven, feta og dressing. Brød og smør. Let frugt- og osteanretning.

LIDT OM BAGMANDEN
Indehaveren af Korshøj Gourmet Service, Carsten Korshøj, er udlært hos restaurant Zorba og har arbejdet både i Grækenland og Spanien. Han har altid interesseret sig for det sydlandske køkken og har rejst meget omkring Middelhavet.